• Dansk
  • English

Learning Support Center

Deltagere: studerende, undervisere, bibliotekspersonale, personale fra Studievejledningen, Studieadministrationen fra Blangstedgårdsvej og Læringsteknologisk Enhed
Kontaktperson: Tove Schmidt (bibliotekschef)
Link til: http://stud.ucl.dk/learning-support-center/
Tidsramme: sep. 2012 - 2015

 

Målsætning
Målsætningen med pilotprojektet er at indhøste erfaringer med et Learning Support Center med henblik på campusdannelsen på Niels Bohrs Allé. Erfaringer der kan bruges i forhold til virkningen i studiemiljøet, og med de mange delfunktioner der er i processen med etablering, funktioner og organisering.
 
Til dette formål oprettes et skalerbart studiestøttende læringsmiljø med et Learning Support Center på Blangstedgårdsvej. Det studiestøttende miljø, der oprettes, kan være mere eller mindre stort, det væsentlige er, at aktiviteterne har generisk betydning, og dermed direkte overførings-værdi til Niels Bohrs Allé.
 
Blangstedgårdsvej har University College Lillebælt’s største studenteroptag og en bygnings-størrelse, der allerede nu bør huse et Learning Support Center. Der er oplagte faciliteter og samspilsmuligheder i det lokale, der ligger i forbindelse med biblioteket.
 
En nu og her gevinst af et Learning Support Center sigter mod at etablere en tættere samhørighed mellem studerende og studiested, øge interessen for studiet og mindske frafald.

 

Ideen
Ideen med Learning Support Center på Blangstedgårdsvej er, at det skal virke som
  • Opholds- og studieområde, med en inspirerende og fleksibel indretning
  • Støtte til studerende (og undervisere)
  • Supplement til undervisningen
  • Integreret model for de studiestøttende aktiviteter
  • Kompetencecenter for professionsdidaktisk faglig viden
  • Integrerende model for tværfaglig og tværprofessionelt professionstænkning, fordi flere uddannelser kan mødes i et Learning Support Center.
Learning Support Center er dermed tænkt som en studiestøttende funktion, der primært gennem vejledning og rådgivning sikrer den studerende en forankring i studiemiljøet og uddannelsen, gerne udvidet med aktiviteter, der bidrager til en optimal anvendelse af it og multimedier.
Learning Support Center er stedet, hvor studerende opholder sig efter og omkring undervisningen, her foregår også personlige studier og gruppearbejder.

 

Målsætningen for Learning Support Center er at
  • gennem vejledning ydes studiestøttende aktiviteter, som sikrer den studerende en forankring i studiemiljøet og på studiet
  • sikre mulighed for studiestøtte også på et personligt plan
  • give karrierevejledning, både før, under og efter studieophold
  • sætte fokus på udvikling af de studerendes kompetencer til innovative handlinger
  • medvirke til opnåelse af informationskompetence hos undervisere og studerende
  • danne erfaringer og indsigter i aktiviteter, der er studiestøttende
  • medvirke til fastholdelse og rekruttering af studerende
  • være tilgængelig uden for ”åbningstid”
  • initiere anvendelse af Fronter som læringsrum, herunder anvendelsen af Fronter som videndelingsværktøj
  • indretning af faciliteter til optimal anvendelse it, multimedier og mulitmedie-udstyr